Med referencer til både 90’erne og 00’erne skaber Icon Visions opsigtsvækkende design, der skiller sig ud fra mængden og det taler, ifølge Kristian Hindø-Lings, både ind i Esbens univers og giver kant til samarbejdet med et stormagasin som Magasin:
”Det er sjældent, at man ser en kombination af så forskellige parter, som i det her samarbejde, og det er netop også en af grundene til, at vi er så stolte af det. Det bliver interessant at se, hvordan de forskellige verdener bliver forenet i Magasin,” fortæller Kristian Hindø-Lings.
Bliv en del af værket
Samarbejdet mellem Esben Weile Kjær, Icon Visions og Magasin har fået navnet ”Drama” og består at tre unikke items; en polo, en t-shirt og en cap, og der er god grund til at komme hurtigt ud af døren, hvis du gerne vil have fat i en eller flere items, for de er alle limited edition og laves i et meget begrænset antal.
”De items vi sammen med Esben og Icon Visions har skabt, giver mulighed for nærmest at blive en aktiv del af Esbens værk og deltage i hans univers. Jeg synes helt klart at man skal se det som et samlerobjekt; ram det ind, lev i det, klip den til eller på anden måde gør den til din egen,” uddyber Kristian Hindø-Lings.
”Drama” kollektionen laves i et meget begrænset antal, og kan købes i Magasin på Kongens Nytorv, på Magasin.dk og i forbindelse med de øvrige lokationer, hvor Esben Weile Kjærs udstilling kan ses.
Shop kollektionen