Læg skammen på (skønheds)hylden
Fotograf Emma Ishøy
At tale om sexlegetøj og onani kan for de fleste være en anelse akavet, og noget, vi opsøger i al hemmelighed. Men det er der heldigvis ved at komme et opbrud med - blandt andet takket være Gwyneth Paltrows kontroversielle Goop-univers og herhjemme med brands som Peech og sitre, der åbner op for dialogen om intim velvære og kvalitetsstærke produkter hertil. At Peechs pastelfarvede produkter kan forveksles med fine lys til vindueskarmen gør dem også ganske ufarlige at se på og røre ved.
Side om side med ansigtsserum, tandbørste og bodylotion har vibratoren og glidecremen pludselig fundet plads på skønhedshylden. Eller måske er vi der alle ikke helt endnu, men brands som Peech og sitre er med deres plejende og fine produkter med til at skabe et sexpositivt univers, der opfordrer til, at vi bliver mere nysgerrige på os selv og vores kroppe. Ifølge stifterne bag de to brands bør intim velvære være lige så stor en del af vores plejerutiner som balsam i badet. I Magasin er vi hoppet med på bølgen og har dedikeret en hel kategori til sex- og intimprodukter, hvor vi fra midten af januar eksklusivt vil forhandle både Peech og sitre. Mød stifterne bag de to brands, Clara fra Peech og Julie & Cecilie fra sitre, og bliv klogere på, hvorfor vi bør lægge skammen på hylden.
”Vi skal gøre det nemmere at tale åbent om sex. Hvis ikke du gemmer det væk i natskuffen, er du tættere på at kunne tale om det.”