Det er forskelligt, hvornår man ønsker, at baby skal sove på sit eget værelse.
Men uanset hvornår, ønsker de fleste at gøre det så hyggeligt og praktisk som muligt.
Vi har samlet lidt gode råd og inspiration til at skabe det perfekte børneværelse.
At vælge barnets første seng er en hyggelig del af redebyggeriet. De fleste senge har de samme funktioner, så her handler det meget om, hvilken seng man synes, er den fineste.
Gå på opdagelse i vores udvalg af senge, og find frem til hvilken seng, jeres baby skal sove dejligt i.
Skab de bedste forudsætninger for en god nattesøvn...
Ligesom med sengen, er det at vælge puslebordet også en hyggelig del af redebyggeriet. Her er det en god idé at tænke ind i, hvor det skal stå, og hvor meget plads I har, når I vælger jeres puslebord.
Er der masser af plads, er det blot at vælge det, I tror I bliver gladest for. Men er der sparsomt med plads, kan I med fordel vælge et væghængt puslebord, der kan klappes sammen, når det ikke bliver brugt.
Man bruger meget tid ved puslepladsen til både bleskift, pusling efter bad mm. Derfor er det vigtigt at puslepladsen både er praktisk, men også hyggelig for både forældre og baby.
Når man pusler er det rart, at de vigtigste sager inde for rækkevidde og lettilgængelige. Tænk derfor ind, at der skal være god plads til puslesagerne i nå-højde, når du står og pusler. Det kan f.eks. være en hylde over puslebordet, eller et puslebord, men bordplads ved siden af puslehynden.
Indret pusle pladsen, så du altid kan nå: Bleer, skumklude/vådservietter, stofbleer, bleposer, zinksalve og rent tøj til baby.
Ligeså vigtig det er at puslepladsen er praktisk for forældrene, er det også vigtigt at den er hyggelig for baby. Derfor er det en god idé med lidt sjovt og fint baby kan kigge på, mens I pusler. Det kan være en uro der hænger over puslebordet, eller måske et spejl på væggen, en hyggelig lyskæde eller noget helt fjerde.
Det er også en god idé at sørge for at puslepladsen ikke er placeret for tæt på en vindue, hvor baby evt. kan komme til at ligge lidt i træk, da de ofte ligger uden tøj eller blot i en ble det meste af pusletiden.
Vigtigst af alt er at få skabt en pusleplads, der er hyggelig og lige jeres smag, så både I og baby får hyggelige stunder ved puslebordet.
Find det vigtigste til den hyggelige pusletid...
Hvis du ønsker at skabe et varmt og hyggeligt værelse til dit barn, skal der ikke nødvendigvis meget til. Nogle af de ting, vi synes er med til at skabe ekstra hygge er blandt andet en sengehimmel over sengen, en uro over enten sengen eller puslebordet, en lampe, der kan skabe hyggebelysning og et fint gulvtæppe.
Sengehimlen er god, da den skaber en hulefornemmelse i sengen, som baby kender fra mors mave. Den lukker lidt af for det store rum, og er derfor også med til at skabe en følelse af tryghed for barnet. Og så giver den hygge i form af, at der kommer lidt op i højden i rummet.
Uroen er god over puslebordet, så baby har lidt fint at kigge på, når der skal pusles. Også denne giver godt til rummet, da den ligesom sengehimlen skaber lidt 'liv' i højden.
En lampe, hvor lyset kan dæmpes er god om aftenen, når baby skal sove og måske har brug for, at der ikke er helt mørkt, eller til blot til at have tændt under putning, når der synges eller læses godnat historie.
Et gulvtæppe er med til at skabe en helhed i rummet, og kan samtidig medvirke til en mere behagelig akustik. Og så er et gulvtæppe altid skønt at sidde, gå og lege på.
De hyggelige små detaljer, der gør den store forskel...
Andre forældres favorit brands, når der skal bygges rede og indrettes til en lille ny...