Solbriller beskytter dine øjne mod solen, men de er også med til at udtrykke og understrege din personlige stil. Et par cool solbriller er en essentiel accessory, når solen titter frem på himmelen. Du har måske allerede udset et par, som du drømmer om til denne sommer - og det vigtigste er selvfølgelig at vælge netop det par, du synes allerbedst om. Hvis du alligevel lige vil være sikker på, om modellen nu også passer til dit ansigt, så læs med her, hvor vi guider dig igennem de forskellige ansigtsformer. Så kan du gå sommeren i møde med de helt perfekte solbriller til sæsonens forhåbentlig mange solskinsdage.
Solbriller til det runde ansigt
Hvis du har et helt rundt ansigt, kan det være en god idé at gå efter firkantede solbriller, der gerne må være bredere end dit ansigt. Et rundt ansigt er kendetegnet ved, at dit ansigt er cirka lige så langt, som det er bredt. For at skabe balance, er en brille med et markeret, kantet stel at foretrække. Du kan også gå efter en solbrillemodel, hvor stellet enten skråner op eller ned som for eksempel pilotbrillen eller ’cat eye’-modellen, der vil drage fokus på enten øvre eller nedre del af ansigtet. Du bør som udgangspunkt undgå for store og runde solbriller, da disse blot vil tydeliggøre din ansigtsform.