Goodie-pris gjelder kun Goodie-medlemmer
Kom med ind I det inspirerende HAY univers, når det danske designbrand er med til The Big Design Celebration i Magasin.
I de sidste 20 år har HAY skabt produkter i høj kvalitet med fokus på godt design, sammen med nogle af verdens mest talentfulde, nysgerrige og modige designere. Gennem deres dedikation til sofistikeret, industriel produktion, stræber HAY efter af skabe godt design der er tilgængeligt for de fleste, og i de sidste mange år er bæredygtighed blevet en vigtig og samtidig meget naturlig del af deres designproces, og en faktor som altid bliver tænkt ind.
Verden ændrer sig hele tiden, og det har altid været en del af HAYs DNA at prøve at forbedre sig, finde nye veje, og gøre tingene bedre, og på en mere innovativ måde.
I forbindelse med The Big Design Celebration, kan du opleve den helt nye kollektion af udemøbler fra HAY. De franske industrielle designere, Ronan og Erwan Bouroullec, har arbejdet med nærmest alle tænkelige kategorier – lige fra smykker og rum, til meget eksperimenterende værker – og gennem flere sæsoner har de skabt mange populære produkter for HAY. Mange kender nok den stilrene og tidløse Palissade Collection, der er en serie af udemøbler, der blandt andet kan ses ved indgangen til Danmarks National Museum, og som også har fundet vej ind i mange danske hjem.
Palissade-serien produceres i pulverlakeret eller varmegalvaniseret stål, hvilket gør møblerne utrolig modstandsdygtige over for vind og vejr. Det betyder at de har en lang levetid og kan stå smukt i haven eller på altanen i mange år, og det er godt for både pengepungen og miljøet.