I fredags blev Danish Beauty Award 2022 afholdt for 16 gang. Magasin introducerer dig til vinderne af årets bedste skønhedsprodukter i de forskellige kategorier. Gå på opdagelse blandt vinderne i både luksusprodukter og hverdagsprodukter.
Prisen gives til en person, der brænder for skønhedens og kosmetikkens verden, og som gør en ekstra indsats i eller for branchen i Danmark eller udlandet.
"I Danish Beauty Award håndplukker vi nogle af branchens mest dedikerede ildsjæle til at arbejde i dommerpanelet. Derfor kom det heller ikke som en overraskelse for os, at Didde Juel og Charlotte Winther Nørlev turde sige deres gode, faste jobs op i Magsain for sammen at starte et helt nyt brand, Bodyologist. Et foregangsbrand, der nu udvikler ekstra fokuseret pleje til hele kroppen", citat fra dommerpanelet.
DBA uddeler både Årets Feminine Duft og Årets Maskuline Duft. Det er først og fremmest duften, der bedømmes. Der tages blandt andet hensyn til komposition, harmoni, nyskabelse, målgruppeappeal samt oplevelse af flakon og emballage i helhedsvurderingen.
Et produkt, der anvendes til at rense ansigt og/eller krop. Her er tale om renselotion, skrubbecreme, masker, skintonic, sæber, shower gel og lignende til ansigt og krop. Her bliver alle skønhedsprodukter, hvor afrensning af huden er den primære funktion, inkluderet. Produkter - fx masker - med plejende funktion vil umiddelbart være i kategorien ansigtspleje/kropspleje, men kan godt være hjemmehørende i begge kategorier. Effektivitet, resultat, convenience, duft og konsistens er nogle af de parametre, der vil blive kigget på. Kategorien inkluderer renseprodukter fra både populær og luksus – detail og professionel.
Her går vi slet ikke på kompromis med noget. Luksuriøs, silkeblød rens og makeupfjerner i ét, der er formuleret med plejende og afbalancerende ingredienser af højeste kvalitet. Samtidig grøn og støttende for både miljø og menneske.